tirsdag den 28. august 2007

Brok 2 (TeleFrankrig)

Og når vi nu er i brokkehjørnet, så hører Frankrigs internetleverandører til i samme hjørne. Vi har købt en 8-megabit linje for at være sikker på at både Skype, mail og videoopkald kunne gå smertefrit til Danmark. Men nettrafikken kørte lidt trægt og en måling af hastigheden viste i går sølle 0,5 megabit i download (senere på dagen sneg den sig op på 1,5 men vi var jo stadig ikke tilfredse). Vi hev fast i vores franske forbindelser, der hev fat i Orange, der dog havde det kvikke svar; vi var garanteret OP TIL 8 megabit! Altså uden nogen nedre grænse!!! Jojo det kan man åbenbart her – hvorfor solgte de den dog ikke som 1 mio. megabit så, tænker jeg? (måske jeg har en fremtid som product manager i TDC? ;-)

Ingen kommentarer: