En stædig svækling

Jep. Det er mig. Jeg sidder i min sofa. (Teknisk set Samuel Alizon's sofa, men lad det nu ligge.) Der står en kande te i køkkenet. Jeg er tørstig, men beslutter mig til at vente på at Lena har talt færdig i telefon. Det vil tage mig omkring et halvt minut bare at rejse mig op.

Hvorfor? Forleden lavede jeg mig en forstrækning i lysken. Det er en klassisk fodbold-skade, forstår jeg. Mandlige læsere, der har spillet fodbold, ved måske at det kan trække noget så ubehageligt både ned i låret og, tja, op i de ædlere dele. Sådan én lavede jeg mig så ved - så vidt jeg kan regne ud - at gå til bageren efter brød. Yessir. Min krop vender lige tilbage og minder mig om, at jeg har et helbred som Michael Jackson - på en halvskidt dag.

For at parafrasere min gode ven, Mikkel: Det er en hån imod evolutionen, at jeg vedbliver med at trække vejret.

Well, hr. Evolution - lad mig hermed grine dig lige op ansigtet. Jeg vil gøre det til min livsmission at nedstirre dig - at gøre dit diktatur til grin ved min fortsætte eksistens; og ved at arbejde på at aflure dig dine hemmeligheder.

Ser du; cellebiologer er lige så langsomt begyndt at skyde sig ind på, hvordan dine inderste dele fungerer. Du har gjort dit bedste for at gøre opgaven nærmest umulig ved at lade liv fungere efter næsten ubegribeligt komplekse og kaotiske principper der kun efterlader tilsyneladende tilfældige mønstre - helt ned på cellulært plan. Men biologerne får nu hjælp. Jeg, og folk som mig, vil hjælpe biologerne ved at tillade dem at bygge større og større computermodeller af liv på mikro- og makroplan.

Ja, hr. Evolution. Vi vil være denne tids Frankenstein'er - kun vil vore monstre være virtuelle og yderst kontrollerbare. Det vil tage tid - men vi vil til sidst forstå dig, og reducere dig til en inferiør faktor. Mærker du vores ånde i nakken?

MUHAHAHAHAHA!! [hysterisk og boblende manisk latter]

I gang igen

Så er der – endelig – ved at komme gang i Paris’ hjul igen. Metro-folkene har nemlig efter 9 dages strejke besluttet sig for, at de gerne vil arbejde igen. Det anslås, at strejken har kostet Frankrig 2,2 milliarder dkk om dagen. Det er nogle franskmænd (dem der ikke strejkede) lidt sure over.

Vi har i forbindelse med strejken lært helt nye gloser – som vi forhåbentlig ikke får brug for igen. For eksempel ”Inteconnexions nonassurées”, som jeg dog ikke kender den ordrette oversættelse af, men jeg kender betydningen: der kører overhovedet ingen tog på linjen! ”Une rame toutes les 45 mn” betyder, at der kører et tog hver 45. minut. Og at passagererne helt sikkert står tættere end pandekager i en stak! ”Service quasi normal” kan vi godt lide, for det betyder nemlig, togdriften er næsten er normal:-)

Og så lige lidt om vejret

Vi har ikke skrevet så meget om vejret på vores blog. Og som rigtige danskere er man jo nødt til at tale om vejret! I Paris er det en uforudsigelig størrelse. En våd og gråtrist morgen ender ofte med eftermiddagskaffe i solskin. Dette afspejler sig også i vejrudsigterne, der ofte går i hver sin retning.

Vores empiri peger klart på, at avisen Le Monde typisk har det dårligste vejr, mens engelske BBC er langt mere optimistiske i sine forudsigelser. Sådan er det omternt altid. Se bare vejrudsigterne for de 5 næste dage (for de præcis samme fem dage).

BBC

Le Monde

Kom nu i gang, Paris!

Metroen bliver med rette kaldt Paris’ puls. Normalt banker 16 linjer derudaf med minutters mellemrum. Så når metroen går i stå, går Paris i stå. Og nu kører metroen for sjette dag i træk, som vinden blæser:-/

Årsagen er, at metrofolkene strejker. De er primært gale over, at regeringen vil ændre nogle regler, så de ikke længere kan blive pensioneret 10-15 år tidligere end alle andre. Det er en regel fra 1698, hvor særligt hårde job fik privilegier af Louis XIV.

Jeg går i sprogskole hver dag for tiden. Strejken har betydet, at jeg i onsdags gik hjem fra min sprogskole. Det tager 1 time. Torsdag stod jeg i en så tæt pakket metro, at jeg kunne mærke hver gang menneskene foran og bag mig trak vejret. Og jeg kunne ikke komme ud af toget på den station, jeg skulle af, men måtte tage en station længere, før det var muligt at møffe mig ud af toget.
Denne dag brugte jeg 1 time og et kvarter på at forsøge at tage metroen hjem. Fredag blev jeg simpelhen hjemme, for det var minusgrader og stort set ingen metroer kørte...

Så NU må du altså gerne se at komme i gang igen kære lille Paris!

Goddamn fransk

Vi var på museum i dag af den zoologiske slags. Alle tekster var på fransk, men der var en masse flotte, døde dyr at se på, så det var nu interessant nok, selvom vi ikke fik stavet os i gennem så meget af teksten.

De husede også en særudstilling, som de havde lånt fra American Museum of Natural History. ”Yes” tænkte vi, SÅ må der være noget på engelsk! For det er nu meget rart, at få lidt ord med på vejen. Men næh, nej de havde såmænd slettet samtlige tegn på, at det var en amerikansk udstilling og erstattet alt med fransk – og kun fransk. Der ville åbenbart gå store skår i deres nationalfølelse, -værdighed eller hvad fa’en det er der tynger dem, hvis den mindste smule er andet end fransk. Grrr man kan godt blive småtræt af dumstolte, arrogante snegleædere!!!

Valgaften i Paris

Så er det valgaften. Vi har fået lov af DR til at kigge med på live via internettet i dagens anledning. Normalt kan man ellers ikke se tv-kanalernes direkte udsendelser, når man sidder i udlandet.

Det lykkedes os at få brevstemt i sidste uge! Vi bekæmpede bureaukratiets drager og gennemskuede alle de hindringer, de havde lagt i vejen for os.
De var dog lige ved at fælde os ved målstregen; som en sidste kuriositet skulle man nemlig vide, i hvilket postnummer ens valgkontor ligger, før ambassaden ville tage imod ens stemme. Det havde vi ikke lige i vores paratviden, og København K har rimeligt mange postnumre, så vi endte med bare at skrive vores eget nummer - velvidende at kontoret ikke ligger der. Så det er rent faktisk i Post Danmarks hænder, om stemmerne er nået frem eller ej. Vi håber de er lidt kreative på den gode måde - fremfor at returnere stemmen med beskeden, om, at postnumeret er forkert...

I aften sidder vi klar ved computerskærmen med en vaskeægte Carlsberg i hånden og agerer nationalpatrioter.

Musik der får hjernen til at spinde

Når man sidder og arbejder i en lille fransk lejlighed, eller på et kontor med tre franskmænd (hvoraf én lugter af hjemmerullede cigaretter), er musik dét, der kan hjælpe med at fokusere. Her er nettet heldigvis en ven. Både jeg og Lena får hørt meget Last.fm - en smart internet-radio. Her kan man bare sige at man gerne vil høre musik ala Jeff Buckley, f.eks., og så spiller den lystigt løs så længe man gider.

Myspace har længe været stedét, hvor musikere lægger et par numre op for at skabe opmærksomhed. Jeg noterer mig at selv J. S. Bach er med på noderne (pun intended).

Youtube er også en guldgrube, hvis man, som jeg, er vild med energiske eller mærkelige live-versioner, covers og pudsige gæsteoptrædender. (Specielt, hvis man kan acceptere at lyden til tider er ude af sync med billedet...) Her er et lille udpluk af min eftermiddags høst.

En lillepige-sang - udsat for smuk skotsk accent. Travis med "Hit Me Baby One More Time." Damn, det er faktisk en god sang:



Og en lille vred pige - Lacey Mosley (og Sameer Bhattacharya) fra Flyleaf:



(Men hun skriger jo(!), siger du? ... Så skulle du høre versionen med strøm.)

Og nu til en oldie-but-goodie: Stevie Wonder! Multitalentet med smørstemmen, der spiller alle instrumenter - her i en optagelse fra det hedengange Sesame Street:



Hvis du lytter efter kan du høre, at han synger "Sesame Street... That's where I will be." i slutningen af nummeret. Og læg også mærke til knægten (eller er det en pige?), der headbanger hele nummeret igennem!

Åh jo, jeg var nær ved at glemme... Lad mig afslutte med en kontrast. Hvordan kunne dette nummer blive nummer to i nogensomhelst konkurrence, som involverer musik og mere end to deltagere... Byd velkommen til Verka Serduchka...:



P.s. Hvis der er nogen, der har læst så langt ... jep? ... - og kan finde en version (med lyd og/eller billede) af den version af I Am the Walrus som Peter Stormare spiller i filmen A Million Dollar Hotel, så skriv!

Upcoming trend: Stoleleg!

Vi har spottet et sjovt fænomen i parkerne; stole. Hvor vi i DK har bænke, har man i Frankrig ofte massevis af stole. De er til at flytte rundt på, men for tunge og klodsede til at nogen gider stjæle dem. De ville ikke vinde priser for komforten, men de gør, at man selv kan bestemme, om man vil sidde i skyggen eller i solen. Om man vil sidde og sludre med andre eller i et hjørne for sig selv med sin bog. Alt i alt ret smart!
Vi har dog endnu ikke set franskmændene lege stoleleg, som dette setup ellers helt åbenlyst lægger op til. Måske de ikke kender legen hvor f.eks. 7 personer løber rundt om 6 stole. En person råber stop og så kæmper alle om at få en stol at sidde på. Én får naturligvis ingen stol og udgår sammen med en stol. Til sidst er kun stolekongen tilbage.
Har jeg spottet en kommende park-trend her eller hva?!