mandag den 19. november 2007

Kom nu i gang, Paris!

Metroen bliver med rette kaldt Paris’ puls. Normalt banker 16 linjer derudaf med minutters mellemrum. Så når metroen går i stå, går Paris i stå. Og nu kører metroen for sjette dag i træk, som vinden blæser:-/

Årsagen er, at metrofolkene strejker. De er primært gale over, at regeringen vil ændre nogle regler, så de ikke længere kan blive pensioneret 10-15 år tidligere end alle andre. Det er en regel fra 1698, hvor særligt hårde job fik privilegier af Louis XIV.

Jeg går i sprogskole hver dag for tiden. Strejken har betydet, at jeg i onsdags gik hjem fra min sprogskole. Det tager 1 time. Torsdag stod jeg i en så tæt pakket metro, at jeg kunne mærke hver gang menneskene foran og bag mig trak vejret. Og jeg kunne ikke komme ud af toget på den station, jeg skulle af, men måtte tage en station længere, før det var muligt at møffe mig ud af toget.
Denne dag brugte jeg 1 time og et kvarter på at forsøge at tage metroen hjem. Fredag blev jeg simpelhen hjemme, for det var minusgrader og stort set ingen metroer kørte...

Så NU må du altså gerne se at komme i gang igen kære lille Paris!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej med jer. Ja, de franskmænd siger jo bare: "Hvis det ikke passer os, så strækker vi da bare". Jeg håber I klare jer igennem med nogle gode solide spaserture, måske af den slags vi havde, da vi var dernede. (-:
Knus Far

Lena sagde ...

Jeps, vi får gået en del - og tilmed også cyklet! Ejerne af vores lejlighed har nemlig en cykel i kælderen, som de har sagt, vi bare kan låne.
Presset af omstændighederne har jeg nu kastet mig ud i den franske trafik... Og jeg har lært, at når vejene bliver lidt overfyldte så kører man bare over i fodgængerovergangen eller kører op på fortovet og fortsætter. Det er helt normalt her og det giver ingen sure miner:-)