Sidder og skriver slides. Gaaab. Skal til Cambridge og præsentere sammen med Jean om halvanden uge. Det er spændende..., men jeg havde glemt hvor træls det er at skrive slides. Det er meget sjovere at få idéerne og afprøve dem end at bruge tid på at pakke det ind i en fin lille salgbar historie.
Jeg sagde til mig selv, at denne gang skulle jeg ikke bevæge mig ud i vanvittige overspringshandlinger. Tja, jeg fejlede. For en time siden skulle jeg lige finde en bestemt John Mayer sang. Og så skulle jeg lige... Kender I det?
Well, til gengæld har jeg noget at putte på bloggen! Så kan jeg nemlig lige bruge et kvarter ekstra på det... Æv... Nå.
Jeg er helt udstenet med et skønt lille vuggende blues-nummer af John Mayer i disse dage. Det meste af det han rører ved i disse år synes at blive til musisk guld, men jeg er først for nylig faldet over denne lille groftskårne perle. Det er ham, en guitar, en scene og et lille sørgmodigt nummer, som han vist selv har skrevet. Han bygger gradvist det simple durklingende tema op fra en lille romantisk vals til at klinge stærkere og stærkere; og nummeret kulminerer med et klassisk bluesblæret guitar-medley efterfulgt af hans lyse drengede stemme, der næsten knækker når han råber "'scuse me missus busybody!". Læg også mærke til, hvor ualmindelig kedelig han ser ud?! Han ligner en god amerikansk mors lille knægt, der køber sit tøj i den nærmeste Bilka, men damn hvor er han født til blues...
Uden yderligere introduktion - her er John Mayer, amerikansk blues-wunderkind med "Man on the Side".
P.s. I øvrigt er jeg også ret fascineret af det amerikanske publikum på forreste række som formår at stå pænt og lige så stille med foldede hænder, mens han spiller sit hjerte ud!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar