
Troels har fået sig en ny blog: Rants, music, and science. Lad os se hvor længe det holder...
Se os over skulderen, skriv en hilsen eller bliv fristet til et besøg!
Er det en måned siden jeg sidst lavede et indlæg?! - ikke bare var på sidelinjen på et af Lenas? Damn. Jeg må have travlt. Prøver at nå det sidste arbejde og de sidste praktiske ting før jeg også vender næsen hjemad. Lena tog afsted i fredags. Der er blevet lidt mere tomt i lejligheden.
På fransk tæller detaljerne. Så når man gerne vil have dansklignende kaffe (der hernede er fortyndet espresso) skal man huske at bede om ’en café americano’ – og ikke bare ’en americano’.
I disse dage er alle bagervinduer fyldt med den samme type kage. Det er en rund, lidt kedeligt udseende wienerbrødsting med forskelligt fyld som fx æbler eller mandler. Den hedder ”galette” og laves i mange størrelser. Den fås tilmed i Hollywoodiserede merchandise-varianter som f.eks. Pirates of The Carribean-galette. Vi kan ikke helt begribe årsagen, men vi tror, at det muligvis har et eller andet med fejringen af Helligtrekonger at gøre. Den dag går de vist lidt mere op i hernede.
”Sådan en kage skal vi da prøve” tænkte vi og slog ind forbi vores nærmeste bager. Hjemme blev kaffen brygget og et par trekantede stykker skåret ud. I Troels’ stykke stak noget rødt ud – og nej det var ikke jordbærsyltetøj, men derimod en plastikfigur af Betty Boop! Om de leger ”find mandlen” med deres galetter – eller om plastikfiguren aldrig skulle være havnet i kagen, aner vi faktisk ikke. Men der fulgte en pap kongekrone (ala fastelavn) med kagen, så måske Troels er blevet galette-konge på grund af det store held, at Betty Boop havnede i hans kage!?