Ny blog / new blog

Troels har fået sig en ny blog: Rants, music, and science. Lad os se hvor længe det holder...

All my bags are packed, I'm ready to go...

Så gik den sidste uge. Jean og jeg har arbejdet som gale for at få knust de problemer, der blev ved med at dukke op i vores bio-kalkule, og til sidst - i fredags - tror jeg godt at jeg tør sige, at nu er vi ved at være dér. Det er ikke tid til champagne endnu dog. Vi skal have checket de sidste ting grundigt igennem, og skrevet en hel del mere ned; og det kommer sikkert til at tage det meste af marts...

Men jeg har efterhånden fået spundet mine hjernevindinger lidt væk fra membraner og proteiner. Weekenden har stået i pakningens tegn.

Har nu siddet på mine kufferter i fem minutter hver, for at få dem lukket. Og det var at efter jeg besluttede mig for, at jeg ikke rigtigt behøvede mine gamle støvler efter jeg købte nogle nye til Alpe-turen. Til gengæld fik jeg plads til 200 kr. kg's saucisson'en fra slagteren i Rue Mouffe' - og Cremant'en. Har så også gnasket den lidt mere almindelige pølse, baguette tradition og salat til aftensmad de sidste mange aftener for at rydde køleskabet. Og har fået drukket mig igennem en flaske Bourgogne og en udmærket Pinot Noir, så jeg kommer kun til at lade en flaske medium Bourdeax stå.

Har desuden stillet et par af vores franske værters ... spændende ... vaser og krukker frem igen, så de ikke bliver alt for skræmt af den stramme skandinavisk-asketiske stil vi har kørt. (Kun let brudt af deres fade't-røde møblement, kaktus-porcelænslampe, og fake-marmor bord.)

Så er der kun en fire-fem timers rejsehelvede forude, så skulle jeg være hjemme...

Wasabi sorbet og whisky smør

Ja så forsvandt mine sidste dage i det franske som dug for den lune, parisiske sol ...som jeg allerede savner lidt.

Men jeg vil lige berette om en af vores sidste frokoster der, som var ganske særlig. Den bestod af bl.a. blækspruttesalat, whisky smør, lilla kartoffelmousse (ikke mos!), snegle og wasabi sorbet med hvid peber/hindbær sauce til. Anledningen var en lille rund dag, så vi fandt den fine restaurant La Truffiere i Latinerkvarteret (rærlig webside, men lækker mad!).

Dér serverer de raffineret fransk mad af den finere slags. Så portionerne var små, men mange og yderst lækre – selv sneglene! Der var tjenere alle vegne, så mellem retterne blev bordet børstet af for krummer og vinglassene blev flyttet lidt, så de stod helt korrekt.

Vi blev ovenud mætte og en stor oplevelse rigere. Blandt andet vil den kække vintjener, der viste Troels ud på gaden, da han bedte og vej til toilettet, stå i hukommelsen.
...endnu et dejlig minde fra Paris.

Hvor blev den måned af?

Er det en måned siden jeg sidst lavede et indlæg?! - ikke bare var på sidelinjen på et af Lenas? Damn. Jeg må have travlt. Prøver at nå det sidste arbejde og de sidste praktiske ting før jeg også vender næsen hjemad. Lena tog afsted i fredags. Der er blevet lidt mere tomt i lejligheden.

Tænker tilbage.

Var i Cambridge for godt to uger siden. Cambridge er ... tja ... en ordentlig bunke studerende og turister - halvdelen af dem asiater, fire dele raketvidenskab og et stænk Fawlty Towers. Jean og jeg var inviteret til Cambridge af Robin for at give et par foredrag om vores arbejde med at lave en model for biomolekulære processer. Det gik godt - folk virkede faktisk interesserede, og der var mange til vores foredrag.

Ugens underligste højdepunkt: Jean og jeg spiser ved højbordet på Emmanuel college. Glynn (Winskel) - der har inviteret os - smalltalker om college'ts vanvittige eks-rektorer, mens Jean og jeg mest stirrer på de enorme øjenbryn overfor os, der næsten skjuler en professor i middelalderlig engelsk. Den læspende tjener henvender sig igen for at spørge om jeg skal have mere sennepssovs til min kage (pudding - alt er pudding i England).

På billedet: King's college chapel. Robin er fellow ved Kings college, så han viser os rundt i dette mesterværk - indefra vitterligt en af de smukkeste bygninger, jeg nogensinde har set. Damen i billetlugen har formanet os om ikke at tage billeder; fem sekunder senere er hun nær død af skam over at være kommet til at bede Robin om at betale. Da vi når op til Rubens-maleriet ved alteret bliver vi næsten væltet omkuld af tre skoleklasser af kinesiske studerende, der alle lystigt knipser løs.

Myth busters; den franske finansfusker er en folkehelt...!?

En af vores ivrige læsere har luftet myten:
"De fleste franskmænd befinder sig politisk til venstre for SF. Af samme grund er Jerome Kerviel ved at blive en art moderne anti-kapitalistisk folkehelt."

Vi har straks testet myten ved at spørge vores franske ekspertpanel (ræverøde Jean) . Hans svar er:
"The truth is for leftists, Jérôme Kerviel is an example of the insanity of capitalist system. If you bring money to the bank no one is going to ask you where it comes from (he could have invested on any mobster-ish activity).
So wrong, he's not a hero (he did not do that for destroying the system!) but we can use his example to try to convince people there's something rotten in the realm of Denmark... euh I mean France."
Så vurderingen må være: myten er afkræftet! ...men mange ser Kerviel som et symbol på kapitalismens grumme sygelighed...

Dos and don’ts i Paris

Hvis du ikke vil 'fly' Paris, er her et par skikke, du bør følge:

Do:
· Sig at deres hunde er søde. De elsker deres hunde mere end deres børn.
· Giv kindkys. Ét på hver kind er standard i Paris. Længere sydpå giver de derimod 3 i alt.
· Peg på dig selv og sig ’Danemark’. Du får en langt bedre behandling end hvis de tror, at du er tysker eller – oh ve – amerikaner.

Don’t:
· Køb IKKE din kaffe i cafeens bar for derefter at sætte dig ved et fortovsbord. Kaffen er billigere ved disken og tjenerne forventer derfor, at du drikke den dér og ikke optager solpladserne foran.
· Tiltal IKKE en franskmand med ”Hey you - what's up?” eller andet engelsk. Start altid med lidt fransk. Herefter kan man godt slå over i lidt engelsk og håbe de forstår det. Selv den ringeste danskfranske glose vil kunne gøre tricket - og hvis du ikke gør det, bliver de pilfornærmede.
· Gå IKKE bare hen til bagerdamen og sig hvad du vil have. Start enhver samtale i en butik med ’bonjour’. Gerne ’boonjouuuuur’ på den syngende måde:-) Alt andet anses for særdeles uhøfligt.

Myth busters

I det morsomme, amerikanske program MythBusters be- og afkræftes diverse antagelser.
Visse myter havde også godt fat i os, før vi flyttede til Frankrig.

Her er vores myte-erfaringer:

- Franskmænd spiser croissanter hver morgen: myte afkræftet! Til morgenmad spiser de typisk ristet baguette fra dagen før, cornflakes eller yoghurt. Meget ueksotisk!

- Franskmænd spiser baguette hele tiden: myte bekræftet! De køber ligefrem brød ind flere gange om dagen - for det skal jo være HELT frisk! Så bagertjansen er heller ikke kun et nattejob her, for der bages hele dagen.

- Franskmænd drikker café au lait hele tiden: myte afkræftet! Café au lait drikkes kun om morgenen derhjemme (af en skål!). På cafeerne kan man derimod få café creme - som er det samme(!). Det drikker pariserne kun først på dagen og de synes, det er virkeligt underligt at drikke det efter aftensmaden. "Kan du da ikke lide kaffe?" vil de spørge.

- Parisere kan tale lidt engelsk - det er jo trods alt en storby: myte afkræftet! De fleste kan ikke en pind engelsk.

- Franskmænd drikker rødvin hele tiden: myte bekræftet! Men drikker oftest ikke særlig meget ad gangen. Et enkelt glas til maden og så en masse vand til er fint. De er faktisk slet ikke vant til drukorgier ala dansk målestok, så 3-4 store fadøl vil sende en franskmand i gulvet (bare spørg Jean!)

Har du en myte, som vi skal be- eller afkræfte? Så tryk på kommentar-linket nedenfor og skriv til os!

Vejret i Paris lige nu

Behøves yderligere kommentarer?

Rød kaffe???

På fransk tæller detaljerne. Så når man gerne vil have dansklignende kaffe (der hernede er fortyndet espresso) skal man huske at bede om ’en café americano’ – og ikke bare ’en americano’.
For så får den kaffetørstige dansker sørme en fin rød drink i stedet, måtte min moster erfare i går!

Baggrundsinfo:
Kaffen Americano - - - Drinken Americano

Ville så gerne være i Danmark lige nu...

…for håndbold ER altså bare ikke det samme, når man kun kan høre det i sin netradio. ÆV!

Vin og kød, tak

Her til aften gik vi ind til slagteren, pegede på en steg i disken og sagde, at vi gerne ville have en skive. Vi var i tvivl om vi skulle have en eller to skiver, men vi afgjorde at én skive måtte være lige nok til os to. Vores øjemål viste sig at snyde lidt for der var mere en rigeligt i den skive vi fik. Næsten et halvt kilo oksefilet! Af den møre, magre slags vel at mærke. Hjem på stegepanden med den og op med proppen på den godt 10 år gamle rødvin fra Graves, som vi har fået af Lenas far. Så er der serveret!

Please appear at the changing room for 1 Parcel

Det var beskeden på en seddel i vores postkasse - efter den havde været igennem en onlineoversættelse fra fransk til engelsk... Hmmm så gælder det om at være kreativ! Heldigvis vidste vi, at Troels’ forældre havde været så søde at sende os en pakke med posten. Vi gættede på, at den nok var havnet i hænderne på vores fransktalende vicevært-par, der sidder i et lille glasbur i hall'en. Og ganske rigtigt - efter lidt fagter og gebrokne gloser stod vi med lidt lækkerier fra Danmark. Mmmm:-)

Rød mand gå!

En dag så vi en dreng på omkring 10 år gå overfor rødt lige foran en politimand. Politimanden reagerede naturligvis. Han råbte til drengen, at han skulle se sig bedre for …FØR han gik over for rødt! Tja der er så meget man som dansker ikke forstår. Deriblandt den franske trafikmoral.

Hvis man danskertypisk står og venter på grøn mand på en trafiktom vej, kigger franskmændene underligt på en. ”Hvad pokker står du der og glor for?” ser de ud til at tænke.

Hernede er trafiklys nærmere en vejledning. Hvis der er rødt skal man se sig lidt bedre for før man går ud. Men kommer man uforvarende til at stå i vejen for en bil, så stopper den nu oftest blot og lader fodgængeren komme over vejen uden dytten eller irritation. Kun busser og taxaer skal man tage sig grundigt i agt for hernede. De skyer ingen midler, når de skal frem.

En aften i lejligheden

Sidder alene i lejligheden. Drikker hvidvin (en jævn Pinot Gris fra Alsace). John Mayer - "Man on the Side" er på. Surfer. Genfinder tilfældigt xkcd.com, en skæv nørdet web-tegneserie, Søren viste mig for snart et år siden. Tegneren er åbenbart blevet romantiker i mellemtiden - ligesom mig.

To Be Wanted

En lørdag i arbejdets tegn, eller...

Sidder og skriver slides. Gaaab. Skal til Cambridge og præsentere sammen med Jean om halvanden uge. Det er spændende..., men jeg havde glemt hvor træls det er at skrive slides. Det er meget sjovere at få idéerne og afprøve dem end at bruge tid på at pakke det ind i en fin lille salgbar historie.

Jeg sagde til mig selv, at denne gang skulle jeg ikke bevæge mig ud i vanvittige overspringshandlinger. Tja, jeg fejlede. For en time siden skulle jeg lige finde en bestemt John Mayer sang. Og så skulle jeg lige... Kender I det?

Well, til gengæld har jeg noget at putte på bloggen! Så kan jeg nemlig lige bruge et kvarter ekstra på det... Æv... Nå.

Jeg er helt udstenet med et skønt lille vuggende blues-nummer af John Mayer i disse dage. Det meste af det han rører ved i disse år synes at blive til musisk guld, men jeg er først for nylig faldet over denne lille groftskårne perle. Det er ham, en guitar, en scene og et lille sørgmodigt nummer, som han vist selv har skrevet. Han bygger gradvist det simple durklingende tema op fra en lille romantisk vals til at klinge stærkere og stærkere; og nummeret kulminerer med et klassisk bluesblæret guitar-medley efterfulgt af hans lyse drengede stemme, der næsten knækker når han råber "'scuse me missus busybody!". Læg også mærke til, hvor ualmindelig kedelig han ser ud?! Han ligner en god amerikansk mors lille knægt, der køber sit tøj i den nærmeste Bilka, men damn hvor er han født til blues...

Uden yderligere introduktion - her er John Mayer, amerikansk blues-wunderkind med "Man on the Side".



P.s. I øvrigt er jeg også ret fascineret af det amerikanske publikum på forreste række som formår at stå pænt og lige så stille med foldede hænder, mens han spiller sit hjerte ud!

Galette-mysterie

I disse dage er alle bagervinduer fyldt med den samme type kage. Det er en rund, lidt kedeligt udseende wienerbrødsting med forskelligt fyld som fx æbler eller mandler. Den hedder ”galette” og laves i mange størrelser. Den fås tilmed i Hollywoodiserede merchandise-varianter som f.eks. Pirates of The Carribean-galette. Vi kan ikke helt begribe årsagen, men vi tror, at det muligvis har et eller andet med fejringen af Helligtrekonger at gøre. Den dag går de vist lidt mere op i hernede.

”Sådan en kage skal vi da prøve” tænkte vi og slog ind forbi vores nærmeste bager. Hjemme blev kaffen brygget og et par trekantede stykker skåret ud. I Troels’ stykke stak noget rødt ud – og nej det var ikke jordbærsyltetøj, men derimod en plastikfigur af Betty Boop! Om de leger ”find mandlen” med deres galetter – eller om plastikfiguren aldrig skulle være havnet i kagen, aner vi faktisk ikke. Men der fulgte en pap kongekrone (ala fastelavn) med kagen, så måske Troels er blevet galette-konge på grund af det store held, at Betty Boop havnede i hans kage!?

Ægte blå farve!

Det er kommet mig for øre, at man kan tro, at den blå farve i forrige post af en blå, blå himmel er fup – at farven er taget direkte fra Photoshops farvepalette. Men det ER et foto og det er hverken taget med japaner-zoom og det er ej heller et lille bitte himmelstykke, der er forstørret. Himlen ER altså ofte så blå hernede!
Se selv hvordan der så ud fra vores altan i dag:

Tilbage i Paris – ahhh

Så er vi tilbage i postnummer 75013 – og det er skønt! Den første croissant ligger allerede i maven og køleskabet er fyldt op med oste, røget skinke og lækre juicer.
Det bedste ved at være tilbage er dog ikke maden. Et spørgsmål vi ofte hører er ”Hvordan vintervejret i forhold til Danmark?”. Temperaturen i Paris er ikke så anderledes, men det føles en del lunere, fordi solen har mere magt og det sjældent blæser. Og ikke mindst himlen har en helt anden farve end klassisk dansk januargrå. At spise morgenmad med udsigt til en skøn, blå himmel er faktisk det allerdejligste ved at være tilbage.

- - - - - - - - - - - - - - Dansk himmel vs fransk ditto - - - - - - - - - - - - - -